Kære, højere Magter...

...så er det tid for underholdning igen.



Dennegang har jeg modtaget ansøgningsskemaet til et nyt sygesikringskort fra Danmark. Ellers har jeg siden 2008 været forsikret med et østrigsk.

Som man bemærker, er skrivelsen fremsendt til min korrekte, aktuelle adresse - lige som iøvrigt mine årlige Leveattester fra samme kontor.

Kun de økonomiske oplysninger (fra samme kontor) bliver undtagelsesløst fremsendt til forældede eller ubrugelige adresser, hvilket selvsagt rejser sprøgsmålet om, hvorvidt man fortsat forsøger at holde det danske skattevæsen uden for de problemer, der opstod i forbindelse med min selvangivelse for 2006, hvor jeg oplyste til skattevæsenet, at jeg ikke kunne skrive under på noget, fordi jeg ikke havde modtaget oplysninger af nogen art fra (dengang) Det internationale Pensionskontor.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2010/01/december-2009-fra-en-dansk-styrelse.html

Godt nok ændrede en jurist i Skattecenter Høje Tåstrup min klage til en generel protest mod, at jeg overhovedet skulle indgive selvangivelser, når jeg boede i Østrig, men det var bare den lokale "embedsmandssmartness", der blev misbrugt.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/01/at-dutte-folk-en-mening-p-hvis-vanvid.html

Og evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/05/formodentligt-ganske-retssikkert.html

Jeg kan oplyse, at ikke engang skattevæsenet selv brugte min aktuelle adresse i hele den relevante sagskorrespondance.

Så selvfølgelig blev min klage over de manglende og fejladresserede indkomstoplysninger fra Danmark afvist af Landsskatteretten med en afgørelse om, at jeg skulle indgive min selvangivelse, også selv om jeg havde bopæl i Østrig!.

Og det var jo rart for alle parter, at få det fastslået endnu engang.

Denne salomoniske afgørelse var selvsagt vedlagt krav om betaling af en større bøde for mine urimelige forsømmelser.

I hvert fald modtager jeg fortsat ikke de nødvendige oplysninger til den påkrævede kontrol af den fortrykte, økonomiske beskrivelse på selvangivelsen, som jeg jo skal tage ansvaret for ved at skrive under.

Måske rækker Landsskatterettens myndighed ikke helt ud til Høje Tåstrup Rådhus.

Om så Den sociale Sikringsstyrelse og Pensionsstyrelsen reelt samarbejder med Folkeregisteret på Høje Tåstrup Rådhus, lige som f.eks. kommunens bank gør det ved konsekvent at fejladressere samtlige skrivelser til Marianne, ved jeg ikke - eller om de måske bare bliver fodret med de samme, forkerte adresseoplysninger fra Folkeregisteret.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2010/02/en-udvidet-kvartalsrutine-med-penge-fra.html

Kunne efterhånden være interessant at vide, om man er komplet retsløs, når man tillader sig at protestere mod et par overgennemsnitligt korrupte socialrådgivere som Aase og Margit fra Den røde Bue, der i sin tid tvang os til at bringe vores børn i sikkerhed i udlandet.

(læs evt resten af denne weblog)

Sådan bare for "God ordens skyld", som Ombudsmanden har skrevet, alle de gange han valgte at lukke øjnene i denne sag og lade os rådne op på helt egen hånd, fuldstændigt og forladt af denne "demokratiets vagthund"...

Det sidste lader vi lige stå et øjeblik.

Vuf...


PS:

Ikke så sært, at Ole Seidlings kontrolgruppe på Høje Tåstrup Rådhus altid har kunnet skaffe gode ekstraindtægter til kommunen ved at "afsløre" socialsnyd.

Med deres excentriske "folkeregisterdisciplin" - som vi nu er blevet chikaneret med gennem 12 år - har de selv kunnet vælge antallet af forbrydere og omfanget af disses forbrydelser.

Se evt. dette link til det materiale, der blev forelagt Datatilsynet som integreret del af den danske "embedsmandskarrussel": http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

Man råder hernede over det, man kalder "en østrigsk embedsmandskarrussel", hvor en borger med problemer risikerer at blive sendt rundt til forskellige personer og instanser, der så alligevel lader, som om de ikke kan læse dokumentationen eller forstå, hvad borgeren siger. Hernede er det dog sådan, at såvel landspolitikere som vores tre ombudsmænd slår hårdt ned på den slags, når de bliver gjort opmærksom på det. Slet ikke som i vores system med dets "velkendte, store sociale sindelag".

Musikken til "Hans og Grete" ligger nu nummer 3 på det ...

.
...samlede chart hos IAC, nummer 2 på det samlede nyhedschart og nummer 1 på Miscellaneous New, samt nummer 1 på det samlede Miscellaneous. Jeg har anbragt de relevante links nedenfor i nævnte rækkefølge.

Samlede chart: http://iacmusic.com/genre_chart.aspx

Samlede nyhedschart: http://iacmusic.com/new_songs_chart.aspx

Miscellaneous New: http://iacmusic.com/new_songs_chart.aspx?Genre=Miscellaneous

Miscellaneous, samlede: http://iacmusic.com/genre_chart.aspx?Genre=Miscellaneous

Hvis man vil bruge de ovenstående links til ved selvsyn at dele min glæde, skal man nok skynde sig - der er rigtig meget god musik hos IAC, så mine pladser holder sikkert ikke længe.

Men dejligt var det.

Link til de udprintninger, der fastholder denne utrolige oplevelse: http://quousque-tandem.blogspot.com/p/iac-charts-den-2-april-2010.html

.


...

Så er det min fødselsdag i morgen - igen.

.




I 1999 fejrede jeg min første fødselsdag her i Wien. Dengang blev jeg 45. Nu kan jeg fejre min 56. - stadigvæk i Wien.

I dagens anledning sender jeg en hilsen til de mange, hårdtarbejdende mennesker i det offentlige Danmark, som har gjort vores mangeårige udlandsophold ikke alene muligt, men uundgåeligt.

Med ønsket om snarlig bedring, hilser vi:

Aase, Margit, Henriette, Karin, Jette, Lizzie, Ole, Nina, Charlotte, Susanne og Susanne, Lilian, Anders, Poul-Erik, Birgit, Sille, Peter, Børge, Leif, Steen, Hans, Otto, Karen og Ivan, John og Frode, Inge, Svend, Hanne, Tine, H. og Jørgen, Kira og Carina ...o.s.v.


Iøvrigt mener eksperter, at netop det østrigske, som ses i midten af billedet nedenunder (forestillende en Habicht og ikke en ørn), og det danske nationalflag er de ældste af slagsen, der fortsat er i brug.





ps.: Det mest nederdrægtige er selvsagt, at diverse forvrøvlede embedsmænd og politikere, lokal- og andre, har spildt 12 år af mine døtres barndom.

Især når man tager i betragtning, at de mest forløjede - helt uden konkurrence - har været diverse typer med ordet "social" enten i deres stillingsbetegnelse eller uddannelse.

Se evt. dette link med en af de nyere og mere klodsede svinestreger i sagen: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/08/dette-er-et-dansk-pas-udstedt-den-26.html


...

Dengang englænderne lavede en lille hurtig en...

.
Det har altid undret mig, at kulturer, der kommer i vanskeligheder, først af alt vender sig mod sine børn.

Forældrene med skrappe karriereforventninger; myndighederne med skærpede adfærdskrav til børnene.

Officielt mener forældrene altid, at næste generation skal have det bedre; officielt mener myndighederne altid, at børnene skal blive bedre borgere i det fremtidssamfund, hvor de opstiller reglerne.

For det meste helt uden for demokratisk kontrol, fordi adfærdsregulerende myndigheder altid kalder tingene noget andet, end det de er.

Lige fra antikkens Karthago til nutidens Hovedstadsområde.

Jeg fandt følgende korte afsnit i Fay Weldons bog "En djævlekvindes erindringer":

(Hvis teksten afviger fra en eventuelt eksisterende, dansk oversættelse, skal jeg med det samme beklage, men jeg har været henvist til at oversætte fra den tyske udgave "Memoiren eines Teufelweibes" - Goldmann, München 2006, side 240-241.)

...Claire og hendes søster Sandra var, som børn af jødiske familier, vokset op i Londons Eastend. Da krigen brød ud, blev de evakueret over hals og hoved, så deres mødre, der som sædvanligt kom for at hente dem, stod foran en skolebygning, der var tom, og hvor alt var aflåst.

Pedellen ville ikke rigtigt ud med noget, for "man kunne jo risikere, at Hitler fik det at vide", og til trods for at forældrene henvendte sig på det lokale rådhus - nærmest stormede det - fik de heller ikke der noget at vide om børnenes skæbne.

Nogle iblandt dem tillod sig at mene, at det ikke havde noget med skrækken for den tyske invasion at gøre, men at børnene nok snarere skulle være med i et samfundseksperiment:
-hvis man nu hentede dem ud af Londons slum, skilte dem fra deres forældre og integrerede dem i det naturnære, engelske liv på landet, ville de værdifulde sider af landbefolkningens sunde fornuft og alle dens dyder langsomt men sikkert smitte af på børnene.

På samme måde som hvis man i dag fandt på at bortføre børnene fra et eller andet socialt boligbyggeri og sende dem ud til bønderne i Cumbria for at sikre, at de alle med tiden blev gode fårehyrder....

Dengang, i 1940, virkede det ikke, for selv om forældrene ikke kunne få deres børns adresser, kunne børnene stort set selv finde ud af at ringe hjem - eller, som flere af dem gjorde, simpelt hen spadsere de få hundrede kilometer tilbage til den Londonslum, man havde "reddet" dem fra.

Dette sære forsøg på samfundsforbedring endte egentlig kun med katastrofer for de børn, der var så velopdragne, at de ikke kunne eller ville stikke af fra deres "plejebønder".

Som tiden gik - især efterkrigstiden - hobede historier om slavelignende udnyttelse og livegenskab med prygl, underernæring og misbrug, lus og sygdom sig op - altsammen med baggrund i de gode og dydige bønders lager af dydige og sunde svinestreger.

....

Som man i dag fra samfundsopdragerne side, ved anbringelse udenfor hjemmet, vil sikre, at børnene bliver gode naturfreaks, strikkende damer og øldrikkende fodboldfans.

Og på samme måde som dagens danske socialforvaltninger sikrer sig horder af små, anprisende, taknemmelige øjentjenere - samt fast arbejde mange år ud i fremtiden, fordi ingen jo vil nægte at betale selv kæmpestore skatter til "disse samfundets de allersvageste"

Man tror virkelig, kan jeg sige af egen erfaring, at det system, vi har i Danmark, er godt nok - indtil man oplever det indefra.

Jeg er ret sikker på, at de dominerende, danske eksperter har ladet sig inspirere af samme, syge tankegang som de londonske myndigheder i sin tid - dengang der var krig i hele verden.

...

Man fornemmer lyden af pjaskende vand fra de statslige styrelseshåndvaske - og lider skade på sit gode humør:

.
Se evt. også dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/12/et-godt-nytar-og-et-kort-tilbageblik-pa.html

.




For god ordens skyld, det øverste af min Leveattest fra 3. august 2009, returneret anbefalet pr. november 2009:





Samt udbetalingsmeddelelsen fra samme kontor fra december 2009:








Bare jeg nu vil sende Styrelsen en e-mail, er de mere end tilfredse og vil til gengæld udstyre mig med et fuldgyldigt, dansk sygesikringskort, som de vil sende til den adresse jeg - uden præcis identifikation med cpr-nummer - finder for godt at oplyse dem om inden maj 2010:





Jeg håber godt nok ikke, at nedenstående adresse (som ovenstående anmodning pr. 16. marts 2010 er fremsendt til) er udskrevet automatisk. Så burde det i hvert fald se sort ud for softwareleverandøren:



Man føler sig jo hensat til Skattecenter Høje Tåstrups adresseroderi fra 2006, med samt endnu et lamt forsøg på at gøre hele adressesvindelen til mit ansvar og min skyld, som man selvfølgelig vil rette og kompensere efter bedste evne, når man nu langt om længe får min entydigt korrekte adresse i en e-mail, der ikke er fyldt med alle mulige andre oplysninger, som kan virke distraherende på vores forvaltningsapparat.



...





...





...

Pantheon

.





...

Der har på det sidste været meget stor interesse for afsnittene fra maj 2008. Her er et link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008_05_01_archive.html

...

Widgethit nummer 1.001.144

.
på mine sites siden 2. november 2007.

billedudsnittet kan forstørres ved klik på billedfladen. "Visitors" angiver alene antallet af besøg hos Reverbnation selv




Jeg takker rigtigt meget for opmærksomheden.

Og vil nu tage mig en tiltrængt fridag sammen med familien.

...

Og hvad så!

.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå de læsere, der, når jeg offentliggør antallet af besøg på min weblog, bare ryster på hovedet og undrer sig over, hvad pokker det skal gøre godt for?

Sandheden og betydningen af en sag har jo næsten aldrig noget at gøre med antallet af interesserede tilhængere.

Det har man nærmest gjort en dyd ud af at mene i de skandinaviske demokratier, og det har reddet os fra ganske mange sære fejl.

Jeg har løbende gjort opmærksom på interessen for webloggen, fordi jeg gik ud fra, at når nu de embedsmænd, der var involveret i det hele, kunne se, at så mange andre danskere læste den sagsdokumentation, jeg løbende har fremlagt, ville de selv kunne læse med uden at få dårlig samvittighed.

Det har tydeligvis virket.

Og jeg har hele tiden understreget det forkerte i, at man griber ind med "sociale foranstaltninger", på et bevidst forfalsket grundlag, bare for at beskytte sin kommunekasse.

Jeg vil gerne ved denne lejlighed opfordre alle læsere til at overveje med sig selv, om en lovgivning, som kan medføre, at man ødelægger alt for et par børn, bare fordi man ikke har råd til at hænge på en eventuel senere regning, om man virkelig synes, at en sådan lovgivning er en god ide?

Når nu alle vidste det...

Det har de tilsyneladende gjort, for det er tydeligt, at en del af de værste forvaltningstricks, man har forsøgt sig med, er blevet uskadeliggjort igen - under forsøgt diskretion og ikke uden komiske træk, må jeg sige.

Det første, der forsvandt fra kommunens anklagearsenal, var påstanden om vores udrejse efter 19. november 1998.

Men desværre havde Socialministeriets Psykolognævn allerede, da kommunen indrømmede "fejlen", misbrugt den falske oplysning som begrundelse for ikke at forelægge min dokumenterede klage mod psykolog Birgit Cederholm for Nævnets medlemmer.

På grund af "fejlen" så det ud, som om vi var stukket af fra sandheden, i form af den færdigbehandlede sag nummer 2 pr. samme dato., og så kunne man ikke begynde at kritisere psykologernes arbejde, for så ville vores børn jo aldrig få den tiltrængte hjælp...

Den sag mejede en fuldmægtig og sekretariatschefen ned på egen hånd.

Datatilsynet havde tidligt erklæret, at der "ikke, på det foreliggende, var grund til at antage, at Sags- og advisregisteret indeholdt forkerte oplysninger".

Dette skete næsten samtidig med, at kommunen indrømmede, at vores udrejse pr. 19. november 1998, beroede på en "fejl" fra sagsbehandlerens side.

Datatilsynet blev ved sit, så den klage kom der heller ikke noget ud af.

Af større betydning var dog, at samme Datatilsyn opretholdt påstanden om, at vi først "reelt" var flyttet til kommunen den 13. maj 1998, og ikke, som korrekt oplyst til Folkeregisteret, pr. 20. februar 1998.

Datatilsynet lovede mig dengang "en ganske normal sagsbehandling", såfremt jeg igen måtte klage over de falske tilflytningsdata i kommunen Sags- og advisregister.

Og senere, da jeg gjorde opmærksom på, at jeg ville forsøge at gøre personlige erstatningskrav mod de enkelte sagsbehandlere i Datatilsynet gældende, modtog jeg en lang klamamse om, at det var Datatilsynet som sådan, der måtte bære et eventuelt erstatningskrav, fordi alle medarbejdere handlede på "Tilsynets vegne".

Så efterkom kommunen, lige pludseligt og uformidlet, mit ønske om destruktion, godt nok "ved en fejltagelse", af alle de ulovlige sagssakter, som var kommet til efter den 4. november 1998.

Man havde jo hele tiden hævdet over for blandt andet Den sociale Ankestyrelse, at de ikke eksisterede, og tog nu efter ti år konsekvensen.

Det har også trukket en del groteske konsekvenser med sig.

Blandt andet, at man afviser, at der nogensinde er blevet udsendt en efterlysning af hele familien pr. 23. december 1998.

Jeg har så fået besked på, hvis jeg ønskede større sikkerhed, at rette henvendelse til Politiet, men jeg tror ikke, det vil bringe noget, for de har hele vejen igennem i korrespondancen med os fortiet, at efterlysningen eksisterede - hvilket er en krænkelse af selve Menneskerettighederne.

Så er der selvfølgelig Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der har afvist alle klager mod den læge, der, dels ikke ville sikre, at den erklæring, Socialforvaltningen havde bestilt hos ham, rent faktisk var kommet Børn- og ungeudvalget (Det særlige) i hænde, dels, for at sikre lægen frikendelse for at have smidt det samlede journalmateriale vedrørende mine døtre ud et eller andet sted, hurtigt ændrede sagsnummeret og derfor kunne sikre en afslutning af klageforløbet ved endnu en "formandsafgørelse", fordi der ikke kunne fremlægges en stump dokumentation for mine påstande - al den stund, at dokumentationen var indgivet under et andet sagsnummer, end det der aktuelt blev behandlet.

Børn- og ungeudvalget (det særlige) har således kun haft adgang til en eller anden "skrivelse fra læge Steen Petersen", som udvalgsmedlemmerne tydeligvis heller ikke har læst.

(sandsynligvis er der tale om den "kladde", jeg personligt hentede hos lægen og gav til chefsocialrådgiver Margit Næsby i forbindelse med vores møde på rådhuset den 26. august 1998. Teksten var identisk med ordlyden i den endelige erklæring fra lægen, som angiveligt ikke var modtaget i forvaltningen den 27. august 1998, selv om den var afsendt af lægen den 23. august 1998).

For af såvel "erklæringen" som "skrivelsen" fremgår blandt andet, at de værste anklager imod mig, misbrug og alvorlig sindssygdom, var frit opfundet af socialrådgiver Aase Metzsch på baggrund af "misforståede", kommunale sagsbehandleroplysninger fra 1985.

Og så har man, sidst men ikke mindst, "desværre bortkommet" alle oplysninger om, at Udvalgbeslutningen pr. 27. august 1998 om tvangsobservation af mine døtre blev ophævet af Det sociale Nævn ved klagesag af 29. september 1998 på grund af kommunens utilstrækkelig sagsbehandling - indbefattende alt ialt ca. halvanden times direkte forældrekontakt.

Tænk engang, hvis jeg havde været, som den bestilte anmelder i sagen havde skildret mig: seksuelt overgearet, fordrukken, voldelig og skizofren?

Så havde Høje Tåstrup Kommune stået med en kæmpetragedie, som følge af de to oversmarte socialrådgiveres "efterlysning" af os.

Men de vidste jo godt fra vores få samtaler (der foreligger dokumentation for blandt andet mit møde med Margit Næsby den 26. august 1998 på Høje Tåstrup Rådhus), at jeg var helt igennem normal og fredsommelig.

Jeg spørger endnu engang: er en lovgivning, der er så dyr, at en stor kommune som Høje Tåstrup - med samt kun Gud ved hvor mange statslige klageinstanser - er parat til at omgå den ved at lave så mange ulykker for de to børn, det tilfældigvis ved denne lejlighed skulle gå ud over, er sådan en lovgivning brugbar til noget som helst fornuftigt?

Hvad kan det nytte (som man tidligere har spurgt i dansk politik), når hjælpen til børnene hele tiden skal foretages under hensyn til alle mulige, irrelevante interesser?

Og, hvorfor pokker må en socialforvaltning angiveligt ikke "tabe ansigt", når prisen er, at en hel familie, som vi, taber alt?


















Og så vil jeg da iøvrigt helt og fuldt tilslutte mig kommunens nuværende borgmesters holdning, at dialog mellem borgerne og forvaltningsmyndighederne er det bedste grundlag for et velfungerende samfund.

Og til dette synspunkt føje: men kun hvis begge parter nogenlunde holder sig til sandheden, og kun såfremt de lokale embedsmænd ikke misbruger de beføjelser, lovgivingen har sikret dem, til at tvære borgeren ud.

...





...

Kvartalsrutine og en række forfalskningstekniske særheder

.



Nedenstående undersøgelse af Christina blev ved anden lejlighed, i referat, flyttet til "maj måned", af hensyn til "troværdigheden" af de falske tilflytningsdata i Sags- og advisregisteret:






Blev iøvrigt indgivet til "forvaltningen" ved tre lejligheder: den 20. august 1998 af skolepsykologen selv. Da det af det fremsendte materiale fremgik, at "forvaltningen" ikke havde modtaget den i første forsøg, igen af skolepsykologen selv den 25. august 1998, samt i kopi af mig den 26. august 1998 til Margit Næsby personligt - og lige lidt hjalp det.

Gad vide, hvornår den hyppigt anførte "skrivende stund" egentlig var placeret af socialrådgiver Aase Metzsch?

Man havde "glemt" at fortælle Helenas klasselærer i Veksø, til hvilken skole hun var flyttet, og man havde "desværre bortkommet" min orientering til hende. Man fandt først ud af, at hun gik i skole i Tåstrup, da nedenstående udtalelse blev rekvireret den 24. august 1998. Denne kom dog heller ikke, selv om den blev faxet i kopi samme dag, man skrev den i Veksø, "forvaltningen" i hænde "i skrivende stund":





Så sent som frem til slutningen af april 1998 insisterede skoletandplejen i Stenløse Kommune på, at mine døtre skulle møde til tandeftersyn på Lærkeskolen i kommunen. For "det er lige meget hvor forældrene bor, så længe børnene går i skole i Veksø!"

Dengang kunne jeg jo umuligt vide, når nu selv Stenløse Kommunes tandpleje kontaktede os på vores folkeregisteradresse i Høje Tåstrup, at vi fortsat var registreret som "ikke reelt bosiddende i Høje Tåstrup" og derfor skulle blive ved med at henvende os til vores gamle kommune - også selv om Helena gik i skole (og til tandeftersyn) i Høje Tåstrup...

ps.
jeg skal lige henlede opmærksomheden på, at Helenas lidt "fattige" udseende var en konsekvens af den afpresning, Stenløse Kommunes skattevæsen udsatte os for. Hver måned startede vi, på grund af opskruede betalingskrav og gigantiske restancegebyrer, med at skulle låne 500,-kr. Hvad vi kunne finde ud over dette, blev så brugt på kost, tøj og andre fornødenheder. Slutteligt pressede kommunen os ud i en ubegrundet tvangsauktion pr. 24. februar 1998, som medførte vores flytning til Høje Tåstrup Kommune pr. den 20. februar 1998.

Vi fik selv lov til at betale det hele, inclusive flytning, indskud på lejlighed med mere, og hvis man dengang havde oplyst os om, at man ville sende socialforvaltningen efter vores børn, var vi helt sikkert flyttet til en anden by. Både Marianne og jeg valgte Høje Tåstrup, dels ud fra en tillid til de årelange proklamationer fra det daværende bystyre om, at det "skulle være en god kommune for børn", dels ud fra vores ønske om at give begge vores en tid med ro, tryghed og stabilitet i tilværelsen.

De muligheder havde vi tilbud om fra en anden kommune, men dels skulle Marianne så skifte job, dels tog vi, som så mange andre før os, grundigt fejl af Høje Tåstrups tilsyneladende smilende og professionelle forvaltningsstil. Det var en kulsort, selvretfærdig Middelalder, der mødte os under de hellige hvælvinger på adressen Bygaden 2 i Tåstrup, og, som det viste sig senere, havde man allerede i februar 1998 lagt grunden under den falske socialsag fra august samme år, der tvang os til at bringe børnene i sikkerhed i udlandet.

For, selv om det ikke kan ske: vores børn blev mishandlet, såvel fysisk som psykisk, under hele forløbet - fra det øjeblik de blev hentet af Margit Næsby og Aase Metzsch og frem til kommunens nederlag i Det sociale Nævn godt en måned senere.

Sådan apropos den kritik, der hagler ned over den katolske kirke for lukkethed og forsøg på at kvæle alle påstande om misligheder. I den henseende slår de danske socialforvaltninger selv den mest fossile, forløjede og magtsyge prælat med flere længder.
...

Så skal vi afsted op til Rådhuspladsen...

.





Her i landet er vi nemlig privilegeret med socialdemokratiske politikere, der ser det som en vigtig opgave at føre socialdemokratisk politik,og som ikke skammer sig over at bruge betegnelsen "socialist" om sig selv.

"Centrum-venstre", samles nede ved H.C. Straches parodi på et 1. Maj - møde, men har normalt ikke det store antal tilhørere. Måske kunne Antorini, der jo er "centrum-venstre" ifølge sin egen opfattelse, komme forbi og give lidt mod til det der opløb?

Efter deres massive nederlag ved forbundspræsidentvalget i søndags er i det mindste ørerne dog røde og stemningen mat.

De havde nemlig det samme problem som Tine Auervig Huggenbergers modstander ved LO-formandsvalget angiveligt led sin sviende sejr med: det var kun halv- til helgamle mænd, der stemte på deres sære løsninger.

Måske kan FPÖ også, med en slags "omvendt retfærdighed", sikre sig en rundhåndet erstatning fra den del af de østrigske vælgere, der ikke stemte på deres kandidat, Barbara Rosenkranz?

Jeg skal gerne videregive nogle tips til dem fra det danske justitsvæsen.

Man hører allerede Jörg Haiders jubel fra det Hinsides.

ps.

Igår, den 30. april, fejrede "De Grønne", der her i landet er et borgerligt parti, "den første internationale kampdag for arbejdsløse". Blinde høns finder også korn - sommetider endda gyldne.

Nu kan jeg høre dem synge "Internationale" nede i Neulinggasse, så det er på tide at gribe spadserestokken.

Vi skal jo blandt andet ud og understrege, at vi ikke ønsker den skandinaviske, højt berømmede "flexicurity", fordi den i sin foreliggende form giver et kraftigt pulver "flexi" til alle almindelige mennesker, mens "curity'en" er forbeholdt EU-landenes embedsværker i kraft af gældende ansættelsesbetingelser.
...


...


Jeg skal lige understrege, at jeg er frivillig,


.
...ulønnet medarbejder hos Frelsens Hær i Wien. Bare så ingen tror, jeg på nogen måde har plattet de danske myndigheder.

Den store del af vores arbejde begyndte med, at Marianne og jeg i 2002 og 2003 arrangerede og gennemførte Frelsens Hærs sommerlejr for børn.

Som du kan se, har tingene ændret sig meget, fra dengang det var fattige og elendige baggårdsbørn, der blev fragtet ud på landet for at få en smule solskin. Nedenstående billeder er fra et lokalt "Vandland" i Freischlings naboby Gars:





Her kan du se "chefens" anbefaling af mig, rækkende tilbage til november 1998:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/11/second-opinion-my-activities-from-811.html


Og her kan du se det sidste "skud på stammen" (jeg har fjernet de oplysninger, der kun er relevante for udflugtens deltagere):






Den der med, at jeg skulle have været voldelig, tydeligt paranoid og skizofren, samt fordrukken pillenarkoman med seksuel overgearing, som hævdet af socialsagens bestilte anmelder, Connie Lindström, og sagens to bødler, socialrådgiverne Aase Metzsch og Margit Næsby, burde have været standset allerede af de bilag, der blev indgivet fra forskellig side, på Den røde Bues egen foranledning (hvilket også endegyldigt burde have aflivet "forvaltningens" indvending om, at læge Steen Petersens vurdering ikke var pålidelig, fordi han ikke er speciallæge), før mødet i kommunens Børn- og ungeudvalg (det særlige) den 27. august 1998.

De bilag viste nemlig præcis det samme billede af mig, som du kan slutte dig til af ovenstående.

Synd, at de "ikke var modtaget i forvaltningen i skrivende stund" - for så ville mange ulykker kunne have været undgået.

Derfor er det egentlig også ret godt, at man fra kommunerne er begyndt at protestere mod overdrevne regelsæt, som du kan læse via nedenstående link.

Det er i mine øjne langt bedre, at kommunerne ikke engang vil lade, som om de holder sig inden for rammerne af vores nationale lovgivning.

Se evt. også dette link: http://jp.dk/indland/article2055704.ece

...

Et helt igennem kommunalt anliggende. En kvittering fra 30. april 2010...

.

 

Jeg skal lige igen erindre om, at det var Høje Tåstrup Kommune, der ved en forvaltningsafgørelse i 2001 tvang os til at modtage betalingerne via denne konto, idet man henholdt sig til, at det havde Marianne i maj 1993 selv forpligtet banken til.


kvittering fra 30. april 2010:



Denne afgørelse betød, at der ikke kom os noget i hænde, før kommunens jurister i august 2002 tilsendte os en check på vores daværende tilgodehavende.

Men denne forvaltningsafgørelse er også interessant, fordi man i sags- og advisregisteret, i forbindelse med den forfalskede tilflytningsdato pr. 13. maj 1998, angiveligt havde en en del arbejde med at overflytte min konto fra en bankafdeling i Stenløse til en ditto i Tåstrup.

Som det fremgår af dokumentationen vedrørende Mariannes kontofornyelse pr. maj 1993, som kommunen altså i 2001 forlangte, Marianne fortsat skulle bruge, skrev jeg også under på de pågældende papirer - kontoen havde nemlig oprindeligt to "ejere", min kone og mig - og forpligtede mig samtidig ved min underskrift til at flytte min normale bankkonto fra Stenløse til Tåstrup.

Og dette skete også pr. maj 1993.

På dette punkt er sags- og advisregisteret således også, af hensyn til den senere opdigtede socialsag fra august 1998, forfalsket.


se evt. dette link:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/04/under-vores-paskerengring-dukkede-mit_13.html

og dette:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/09/to-falske-oplysninger-til-datatilsynet.html


Et link der muligvis er interessant: http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/12/de-seks-bilag-fra-de-syv-rs.html


Så meget for Jan Skadhauges påstand i den aktindsigt, Høje Tåstrup Kommune fremsendte til min ældste datter i 2008: "sagen er formodentlig standset ved familiens udrejse den 4. november 1998 og senere lukket."

Hvis man ikke centralt havde vedtaget, at de kommunale socialforvaltninger er hævet over ethvert overgreb og fjernt fra enhver løgnehistorie, kunne man konkludere, at Høje Tåstrup Kommune havde et troværdighedsproblem i denne meget lange sag, men i stedet lægger man, i overensstemmelse med "god dansk forvaltningsskik", alle problemerne i skødet på to børn og deres forældre.

...








...

Når man nu, med "Barnets Reform", genindfører "Hattedamerne" - efter amerikansk forbillede...

.
Se evt. dette link: http://politiken.dk/politik/article970967.ece

Den burde, som du kan se af det følgende, snarere end med det sukrede "Barnets reform", døbes "Lokalmyndighedernes reform", for de er de eneste, der vil få fordel af den.

...kan jeg da selvfølgelig med det samme notere, at så ville socialsagen mod vores børn ikke være blevet rejst, fordi ingen af de pædagogiske fagfolk, der omgikkes dem, havde den mindste mistanke om, at der skulle være noget som helst forkert i deres hjem.

Det fremgår entydigt af teksten til den indstilling, der blev vedtaget af Høje Tåstrup Kommunes Børn- og ungeudvalg (Det særlige) den 27. august 1998:

dokumenterne kan forstørres ved klik på billedfladen:





På en anden side er "Barnets reform" et bevidstløst forsøg på at sikre, at "larmen" fra de forventelige overgreb på familier, der måske ikke mener, socialrådgiverne er Guds gave til Danmarks børn, kan dækkes helt anderledes effektivt, således at præcis de samme hoveder, der i dag, hvis man skal tro aviserne, gang på gang svigter med deres angivelige "kompetencer", helt uden indblanding fra andre, kan køre deres løb, som det nu passer dem.

Bortset fra at selve indledningen til sagen mod vores børn aldrig ville være blevet gjort, ville mine døtre ikke have haft en eneste chance for et godt liv, hvis den iøvrigt var blevet gennemført efter dette nye "Barnets reform"-mønster.

Nu har vi da om ikke andet, med myndighedernes egen dokumentation, kunnet vise, hvor sygt det hele i hvert fald fungerede i Høje Tåstrup Kommune - allerede dengang, kort før den i 2000 blev kåret som Danmarks første, sidste og eneste "Årets Børnekommune":




Jeg skal igen henlede læsernes opmærksomhed på de udtalelser og erklæringer, som angiveligt ikke kom forvaltningen i hænde i tide:

http://quousque-tandem.blogspot.com/2010/04/kvartalsrutine-og-en-rkke.html

http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/12/de-seks-bilag-fra-de-syv-rs.html

...men til gengæld nåede referatet af politiets hjemmebesøg hos mig den foregående uge, på grund af de trusler jeg angiveligt skulle have fremsat mod den bestilte anmelder og dennes fraskilte ægtefælle(!), at blive fuldt integreret i Den røde Bues tekstmateriale til Børn- og ungeudvalgsmødet (Det særlige) den 27. august.

PS: Børnenes umiddelbare tillid til andre mennesker - hvorfor skulle de ikke være tillidsfulde? Ondskaben mødte de jo først i Aases og Margits nederdrægtige forfølgelse - var helt sikkert deres største og bedste aktiv, da de på en studs skulle integrere sig i den østrigske dagligdag.

"Kompetencer" mig et vist sted!

Se evt. den samlede oversigt over de forfalskninger til brug for socialsagen, som de blev forberedt allerede fra februar 1998. Her finder du den samlede myndighedsdokumentation som oplyst til Datatilsynet i 2007: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html
...