Wednesday 30 June 2010

Kære, højere Magter...

...så er det tid for underholdning igen.



Dennegang har jeg modtaget ansøgningsskemaet til et nyt sygesikringskort fra Danmark. Ellers har jeg siden 2008 været forsikret med et østrigsk.

Som man bemærker, er skrivelsen fremsendt til min korrekte, aktuelle adresse - lige som iøvrigt mine årlige Leveattester fra samme kontor.

Kun de økonomiske oplysninger (fra samme kontor) bliver undtagelsesløst fremsendt til forældede eller ubrugelige adresser, hvilket selvsagt rejser sprøgsmålet om, hvorvidt man fortsat forsøger at holde det danske skattevæsen uden for de problemer, der opstod i forbindelse med min selvangivelse for 2006, hvor jeg oplyste til skattevæsenet, at jeg ikke kunne skrive under på noget, fordi jeg ikke havde modtaget oplysninger af nogen art fra (dengang) Det internationale Pensionskontor.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2010/01/december-2009-fra-en-dansk-styrelse.html

Godt nok ændrede en jurist i Skattecenter Høje Tåstrup min klage til en generel protest mod, at jeg overhovedet skulle indgive selvangivelser, når jeg boede i Østrig, men det var bare den lokale "embedsmandssmartness", der blev misbrugt.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/01/at-dutte-folk-en-mening-p-hvis-vanvid.html

Og evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/05/formodentligt-ganske-retssikkert.html

Jeg kan oplyse, at ikke engang skattevæsenet selv brugte min aktuelle adresse i hele den relevante sagskorrespondance.

Så selvfølgelig blev min klage over de manglende og fejladresserede indkomstoplysninger fra Danmark afvist af Landsskatteretten med en afgørelse om, at jeg skulle indgive min selvangivelse, også selv om jeg havde bopæl i Østrig!.

Og det var jo rart for alle parter, at få det fastslået endnu engang.

Denne salomoniske afgørelse var selvsagt vedlagt krav om betaling af en større bøde for mine urimelige forsømmelser.

I hvert fald modtager jeg fortsat ikke de nødvendige oplysninger til den påkrævede kontrol af den fortrykte, økonomiske beskrivelse på selvangivelsen, som jeg jo skal tage ansvaret for ved at skrive under.

Måske rækker Landsskatterettens myndighed ikke helt ud til Høje Tåstrup Rådhus.

Om så Den sociale Sikringsstyrelse og Pensionsstyrelsen reelt samarbejder med Folkeregisteret på Høje Tåstrup Rådhus, lige som f.eks. kommunens bank gør det ved konsekvent at fejladressere samtlige skrivelser til Marianne, ved jeg ikke - eller om de måske bare bliver fodret med de samme, forkerte adresseoplysninger fra Folkeregisteret.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2010/02/en-udvidet-kvartalsrutine-med-penge-fra.html

Kunne efterhånden være interessant at vide, om man er komplet retsløs, når man tillader sig at protestere mod et par overgennemsnitligt korrupte socialrådgivere som Aase og Margit fra Den røde Bue, der i sin tid tvang os til at bringe vores børn i sikkerhed i udlandet.

(læs evt resten af denne weblog)

Sådan bare for "God ordens skyld", som Ombudsmanden har skrevet, alle de gange han valgte at lukke øjnene i denne sag og lade os rådne op på helt egen hånd, fuldstændigt og forladt af denne "demokratiets vagthund"...

Det sidste lader vi lige stå et øjeblik.

Vuf...


PS:

Ikke så sært, at Ole Seidlings kontrolgruppe på Høje Tåstrup Rådhus altid har kunnet skaffe gode ekstraindtægter til kommunen ved at "afsløre" socialsnyd.

Med deres excentriske "folkeregisterdisciplin" - som vi nu er blevet chikaneret med gennem 12 år - har de selv kunnet vælge antallet af forbrydere og omfanget af disses forbrydelser.

Se evt. dette link til det materiale, der blev forelagt Datatilsynet som integreret del af den danske "embedsmandskarrussel": http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

Man råder hernede over det, man kalder "en østrigsk embedsmandskarrussel", hvor en borger med problemer risikerer at blive sendt rundt til forskellige personer og instanser, der så alligevel lader, som om de ikke kan læse dokumentationen eller forstå, hvad borgeren siger. Hernede er det dog sådan, at såvel landspolitikere som vores tre ombudsmænd slår hårdt ned på den slags, når de bliver gjort opmærksom på det. Slet ikke som i vores system med dets "velkendte, store sociale sindelag".




Jorn%20MeinertzQuantcast